I Frederikshavns nye gågade, som blev indviet i 2021, finder du 12 værker i belægningen.
Frederikshavn har nære relationer til Norge og Sverige - og Danmark, Norge og Sverige er også historisk, kulturelt og sprogligt forbundne. Derfor er der valgt skandinavisk poesi, der knytter sig til de enkelte lande, som passer til Frederikshavn. Der er er svensk poesi i den nordlige ende af gågaden, dansk i midten og norsk i den sydlige ende.
Annie Riis var norsk forfatter. Hun blev født den 29.10. 1927 i Oslo.
Hun er uddannet Cand. Phil. med fransk som hovedfag, og efter en husmortilværelse med mand og børn debuterede Annie Riis som 48-årig i 1975 med digtsamlingen ”Satura”. Siden har hun udgivet flere digtsamlinger, adskillige børne- og ungdomsromaner, samt romaner for voksne. Hun har ligeledes arbejdet som oversætter. Sidste digtsamling ”En som het En” udkom i 2012 og handler om ældre menneskers møde med verden igennem TV-skærmen, vinduet eller minderne. Ifølge Norsk Kvindelitteraturhistorie er Annie Riis' tekster ofte ironiske og langer med et strejf af munterhed ud efter det selvhøjtidelige og snobbede. Annie Riis døde i 2020 i en alder af 92 år.
Fotavtrykkene
står ikke i passet.
Men i ansiktet
på de som står deg nær
kan en lese
om du sparket eller danset
eller bare gikk deg
gjennom livet