Bette Halle
Værket "Bette Halle" kan ses ved Arena Nord, Harald Nielsens Plads i Frederikshavn
Bette Halle
Han er frosset fast i bronze
i et skud på mål
- en fodboldspillende statue.
Men en vild opstemthed
banker i hans bryst.
Han vil ned
og have bolden med sig.
Kød og blod,
legesyge og læder.
Et løb op ad banen,
en finde og et ryk
i al ubemærkethed.
Foldboldhimlen findes ikke
i det store arenaer
med fanatiske tilskuere,
politiopbud og opkøbere.
Den findes hjemme i gården
og på skolen anlæg.
Buhlsvej.
Per Gammelgaard
Per Gammelgaard
Per Gammelgaard er født 28. juni 1948. Han er opvokset i Ormslev ved Aarhus, hvor hans far drev en købmandsforretning.
Per Gammelgaard er uddannet bibliotekar og har i mange år arbejdet på Frederikshavn Bibliotek, samtidig med at han har skrevet mere end hundrede bøger til både børn og voksne.
Mange børn vil kende Per Gammelgaard for de populære serier "Ane-bøgerne", "Den lyseblå Baron" og "Brumme & Kurt".
Han debuterede som forfatter i 1972 med digtsamlingen ”Min mormor og John Coltrane”. Herefter fulgte flere digtsamlinger, inden han i 1982 udgav sin første roman: ”Er du hjemme Johanne?”.
Digtet ”Bette Halle” har Per Gammelgaard skrevet efter at have læst flere bøger om Harald Nielsen – ”Guld-Harald”. Digtet har ikke tidligere været udgivet i nogen digtsamling.